Generalforsamlings info
Uddrag Assens Kommunes hjemmeside
Assens Kommune vil fremme biodiversiteten
Byrådet besluttede sidste år, at græsset på flere af kommunens arealer skulle have lov til at gro og blive til naturgræs til gavn for bl.a. insekter og dyr. Det kan vi nu se resultatet af .
Naturgræs giver de vilde urter mulighed for at blomstre, og det er med til at øge biodiversiteten. Urterne er nemlig en vigtigt fødekilde for pollen- og nektarsøgende insekter, såsom bier og sommerfugle.
Desuden får jordrugende fugle ro til at ruge deres æg ud i det lange græs.
Græsset bliver ikke gødsket, så på sigt kan der komme flere blomstrende urter, og det kraftige græs gror langsommere, så det ikke skal slås så ofte.
For nogen kan naturgræs måske fremstå rodet, fordi det kan være svært at færdes der, og det lange græs kan se forsømt ud. Men bare rolig! Arealet er ikke glemt! Ved at holde områder ved stier kortklippet, kan man stadig færdes på stierne uden at græsset generer.
Naturgræs bliver som hovedregel ikke slået, netop for at undgå at skade de insekter der lever af nektar. Man risikerer nemlig at fjerne de blomstrende urter, så insekterne mangler føde.
Vi passer godt på vores natur og miljø.